Angst er en grundfølelse, som vi alle har i os. Grundlæggende er angst eller frygt nødvendig for vi kan klare os i farlige situationer, men det er forskelligt, om vores angstberedskab er større eller mindre.
Alle mennesker bliver udsat for forskellige former for stress. Enten i form af daglige nederlag eller i form af større psykiske knæk eller pres. Hvis man har et højt angstberedskab, har man større risiko for at få en eller flere angstsygdomme i forbindelse med det stress, man udsættes for gennem livet.
Noget tyder på, at mennesker, der er generte, hæmmede og let får hjertebanken, eller som let kommer til at svede, ryste på hænderne og får ”nervøs” mave, har en højere risiko for at få en angstsygdom end andre.
Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst.
Angst er en meget negativ og ubehagelig følelse, der gør, at du føler dig i større fare, end du i virkeligheden er. Du kan være til en kon-ference, i en bus eller på indkøb i Netto, og pludselig føler du, at du ikke kan få vejret, at du må ud nu – ellers besvimer du. Oplevelsen sidder i kroppen længe efter, dine tanker kan ikke slippe den ube-hagelige oplevelse, og du bekymrer dig hele tiden om, hvordan du kan undgå situationer, der udløser angst.
Frygt er derimod en følelse, man får, når man kender årsagen til frygten og vurderer, at der reelt kan ske noget farligt.
Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindre-værd og angst eller frygt for at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger.
Udtalt angst eller nervøsitet er sygdomme, mens frygt er en hen-sigtsmæssig reaktion, som skal forhindre, at man kommer til skade.
Når man oplever angst eller stress, kan man ikke forstå, hvad der sker med én. Hvorfor kan jeg ikke komme af med den uro? Hvorfor kan jeg ikke kontrollere mig selv? Hvorfor er jeg pludselig svag og sårbar? Hvad er det, der er sket med mig? Det er bare nogle af de spørgsmål, som man stiller sig selv, når man har oplevet angst eller stress.
Oplever du stress eller angst – søg professionel hjælp hurtigst muligt
Angst og stress kan opleves som af tab af kontrol og voldsom uro i kroppen. Det føles meget skræmmende og ukontrollerbar, – og du har brug for professionel hjælp for at få lagt angsten eller stressen på hylden. Det bedste råd er, at få hjælp så hurtigt som muligt, så angsten eller stressen ikke kommer til at vokse og dominere dit liv.
I behandlingen benytter jeg kognitiv terapi og Mindfulness meditation, som er velundersøgte og -dokumenterede behandlingsmetoder.