Hjælp til at komme i godt i gang med livet efter en voldsom eller traumatisk hændelse

Har du været udsat for en krise- eller chokoplevelse efter en voldsom eller traumatisk hændelse, kan det meget vel være, at du har brug for professionel hjælp, for at sikre, at du kommer gennem krisen eller chokoplevelsen uden varige mén eller psykiske skader.

Jeg har speciale i traume- og krisebehandling og har indgående erfaring med behandling af klienter, der har været udsat for traumer, kriser og katastrofer. Gennem de sidste 11 år har jeg været tilknyttet Falck som krise-psykolog, så jeg har indgående erfaring med alle former for krisehjælp.

Med professionel hjælp kan du sikre dig, at den traumatiske hændelse ikke bliver en varig og smertefuld belastning for dig, men en vigtig erfaring, som kan hjælpe dig til at tage de rigtige beslutninger, så du kan gøre det, der er vigtigt for dig i livet, netop fordi du har været udsat for en krise eller traumatisk hændelse.

Krisens 4 faser

En krise defineres som et dramatisk forløb, der er præget af hurtigt skiftende følelser og stærke, fremmede og overvældende reaktioner. Det kan være meget forskelligt, hvilke begivenheder, som sætter gang i disse reaktioner, men der er følgende fælles træk:

* Det er ydre begivenheder, der sætter gang i krisen.
* Du har mistet eller oplevet en trussel om at miste noget betydningsfuldt
* Tidligere og erfaringer og løsningsstrategier slår ikke til

De almindelige reaktioner på en ekstrem eller meget voldsom hændelse opdeles i 4 faser, som rummer en beskrivelse af de overordnede kendetegn ved et forløb – og selvom det bliver kaldt faser, er der ikke tale om, at de nødvendigvis efterfølger hinanden på en systematisk måde.

Chok-fasen og varigheden af denne er forskellig fra person til person. Man kan være i chok bare et øjeblik og op til flere døgn.

I reaktions-fasen søger man efter forklaringer på det skete. Hvorfor lige mig? Hvis jeg bare havde …. Tankerne kredser om placering af “skylden” for det skete, hvilket kan føre til absurde, men også rimelige og forståelige forklaringer. Det, der sker i denne fase, er, at ramte gennemgår det skete igen og igen – med forskellige synsvinkler og ”briller på”, hvilket hjælper den ramte til at genetablere en forståelig og meningsfuld verden. Reaktionerne kan være voldsomt svingende i ugevis. Man overvældes af modsatrettede følelser og tanker, som langsomt aftager i styrke.

I bearbejdningsfasen accepterer den ramte det skete, som en hændelse, der ikke et til at ændre, men som man må lære at leve med som en erfaring. Hændelsen fylder fortsat i den ramtes liv, men reaktionerne er ikke så voldsomme og forskræk-kende længere.

I nyorienteringsfasen kan man lige så langsomt begynde at orientere sig mere og mere imod andre – og fremtiden. Det er vigtigt at forstå, at ”det at komme videre” ikke sker på baggrund af fortrængning, men på baggrund af en accept og integrering af den livserfaring, som den traumatiske hændelse har givet en.